Jens Kronborg

Fra den 1. juli 2008 er vi i EUC Nordvestsjælland under samme lovgivning som SOSU Vestsjælland. Vi har derfor indgået en samarbejdsaftale, og vi er klar til at lave nogle tilbud i fællesskab.

Samarbejdet med SOSU Vestsjælland kører fortrinligt, og jeg oplever, at det næsten af sig selv ekspanderer. Vi har en god dialog, og jeg er sikker på, at vi kan berige hinanden.

Områdedirektør Jens Kronborg
EUC Nordvestsjælland



Marlene Christensen

Jeg trives rigtig godt på SOSU Vestsjælland. Jeg er glad
for både miljøet på skolen og de ting, vi lærer.

Mine klassekammerater er mellem 18 og 53 år. Det er utroligt berigende med den store aldersspredning, fordi alle bidrager med noget forskelligt.
Når man er sammen med mange forskellige mennesker, lærer man at behandle hinanden ordentligt. Hvad man giver, får man igen.

Elev Marlene Christensen
SOSU Vestsjælland



Karin Sørensen

Mange elever er nervøse for praktikken, men det skal de ikke være. Vi tager godt imod dem, og de får opgaverne i takt med, at de udvikler sig. De bliver tilknyttet en fast medarbejdergruppe, og de får to faste vejledere. Der er altid hjælp at hente, og hvis de vil det, bærer vi dem næsten igennem.

Afdelingsleder Karin Sørensen
Ældreområdet, Slagelse Kommune
SOSU



Thorbjørn Thorbjørnsen

På SOSU-uddannelserne får eleverne deres faglighed i orden. De lærer at blive gode samarbejdspartnere, og de lærer, at forskelligheder i en gruppe er en styrke.

Fremtidsudsigterne på arbejdsmarkedet er gode for vores elever. De uddanner sig til områder, hvor der er brug for dem, og hvor de kan gøre en forskel.

Underviser Thorbjørn Thorbjørnsen
SOSU Vestsjælland



Sanne Kortbek Sandal

Eleverne på SOSU Vestsjælland er meget forskellige både med hensyn til alder og den viden, de kommer med. De er fra 16 til 55 år, og de har typisk lidt erfaring fra området.

Der er meget få mænd på uddannelserne, og det er ærgerligt. Rigtig mange mænd er nemlig gode til arbejdet, og de giver en god dynamik på holdene.

Underviser Sanne Kortbek Sandal
SOSU Vestsjælland



Bente Parbst

Som praktiksted er vi selvstændigt ansvarlige for vores del af uddannelsen, men vi har et meget velfungerende samarbejde med den teoretiske del på SOSU Vestsjælland.

Dialogen mellem praktik og skole er vigtig for at skabe det bedst mulige uddannelsestilbud til eleverne. Vi skal hele tiden sikre, at vi tilbyder en tidssvarende uddannelse, som eleverne har lyst til at søge ind på.

Uddannelseskonsulent Bente Parbst
Sundhedscenter Odsherred



Stén Knuth

På Produktionsskolen har vi en god dialog med SOSU Vestsjælland. Vi får den information, vi har brug for, og vi er med til at evaluere elevforløbene. Vi har en fælles interesse i, at eleverne fungerer, og at så mange som muligt gennemfører uddannelsen.

Forstander Stén Knuth
Produktionsskolen i Holbæk